14 dages isolationsprojekt og en blefri skrubbe
10. januar 2022
Pottetræning på 3 dage? Ikke helt, men her er vores oplevelse med metoden
Tredjedagen i isolation skulle der ske noget. Eskild brokkede sig højlydt over at skulle skiftes og vi havde læst en halv bog om at smide bleen. Han var fyldt halvandet og det virkede oplagt at få en tvungen isolation til at virke selvvalgt. Ifølge halvdelen af bogen skulle det nemlig ske på et tidspunkt uden planer, besøg eller andre forstyrrende elementer. Det er ikke vores hverdag, så vi de blev nok ikke mere oplagt end der. Skrubben var henrykt, vi var fulde af forhåbninger og alle andre syntes det var vanvittigt.
Tis og lort i stuen
Første formiddag bød på både stort og småt over hele lejligheden. Skrubben vågnede fra en tør lur (så heldige var vi ikke hver gang) og resten af dagen kvitterede han på eget initiativ alt i potten, fik en highfive og vinkede farvel i toilettet.
Anden, tredje og fjerdedagen i projektet gik lidt op og ned. Pottenægteren kom frem i skrubben på femtedagen og han kvitterede trods rigelige våde varer kun tre gange i løbet af hele dagen. Til gengæld landede de alle helt og holdent i potten, og vi fejrede første tørre-tis-op-fri-dag. De to følgende dage gave jeg op. ud over massive mængder af det hele som ikke ramte potten, bød de på elendig nattesøvn, korte lure, mad nægtende og isolationstræt tumling. Mads var også godt udkørt og vi var meget meget klar til at komme ud af isolation.
Midt i håbløsheden stoppede vi også med at føre dagbog. Mads erklærede hårdnakket, at vi ikke fandt bleerne frem igen hver gang jeg foreslog det som løsning på et hvilket som helst problem.
Men! Så vendte skuden på et ubestemmeligt tidspunkt. Hvad der skete og hvornår har jeg ingen anelse om, men her 14 dage efter vi vaskede de sidste bleer og Mads fyrede dem af vejen i øverste skuffe, er han blefri både dag og nat. Vi har stadig uheld. Vi vasker stadig tøj og jeg frygter stadig første gang jeg kommer til at stå halvvejs gennem Zoo og skrubben fortæller han er kommet til at levere stort i bukserne, mens jeg i panik konstatere at jeg ikke har skiftegrej med. Men, den tid den sorg og jeg håber vi har taget Mads med på turen så jeg kan fraskirve mig ansvaret og være den der løber efter snacks.
Første dag i dagpleje blefri
I dag var første dag i dagpleje, hvilket jeg muligvis er kommet til at bruge isolationen som undskyldning for at udskyde lidt. På et tidspunkt i entreen tog jeg mig selv i at spare resten af mine på forhånd undskyld-lydende instrukser i alt hvad vi gjorde derhjemme og vinkede til en himmelhenrykt skrubbe. Han havde de samme bukser på da jeg hentede ham 15:45, havde sovet en tør lur og haft en skøn dag.
Vi småjustere stadig vores "nye" hverdag og den første skuffelse er klart at pusletasken stadig er lige så stor. Der er dog håb forude, når jeg kan hvile lidt mere i at der ikke opstår 6 uheld på en tur i Netto og indser vi aldrig bliver familien der tager på 3 spontane svømmehalsture samme dag.
Skrubben er blefri og halleluja hvor er jeg glad for at vi fandt et projekt i isolationen. Ellers tror jeg om muligt, der havde været endnu dårligere stemning de sidste dage, end det var tilfældet. Vi havde på forhånd læst halvdelen af "Blefri på 3 dage" og den anden halvdel da vi løb ind i problemer. Ud over det tror jeg vi var hjulpet godt på vej (og gudskelov for det, ellers er jeg ikke sikker på jeg havde haft tålmodighed til at nå målstregen), af at skrubben har brugt stofble det meste af sit liv. Han var allerede inden projektet startede opmærksom på at han tissede og forskellen på våd og tør ble, så den erfaring har han kun testet sparsomt i bukserne. Hermed isolations tip videregivet – smid bleen.